Husorden
Husorden
Gammel Kongevej 60
Denne husorden er gældende fra 1. januar 2024.
1. Reception
Reception & karruseldør åbningstider:
- Mandag – torsdag: 7:30 – 17:00
- Fredag 7:30 – 16:30
Kontaktdata
- Telefon 73 70 96 61
- Mail reception@gk60.dk
Faste lukkedage i reception
- Helligdage
- Fredag efter Kristi himmelfarts dag
- 5. juni, grundlovsdag
- 24, 25 & 26 december
- 31. december
- 1. januar.
Mellem jul og nytår og i påskedagene lukker receptionen kl. 15:30.
I ugerne 28, 29 og 30 lukker receptionen dagligt kl. 16.
Receptionen skal anses som ejendommens ansatte og ansigt udad til. Deres opgave er at modtage og melde gæsters ankomst til lejerne, samt sikre at personer er godkendt til at opholde sig i ejendommen. Receptionspersonale må ikke udføre specifikke opgaver for lejere, men alene serviceopgaver relateret til service, drift, adgangskontrol og sikkerhed til ejendommen og dennes lejere.
Lejerne må ikke anmode reception om opgaver, der relaterer sig til deres enkelte virksomhedsdrift
2. Arrangementer
Afholdes der arrangementer udenfor receptionens åbningstid, med mere end 25 gæster, er lejer forpligtet til at betale for en vagt i receptionen indtil arrangementets ophør eller alternativt sørge for selv at have personale, der kan følge gæster ind og ud og sikre bygningen.
3. Gæsters adgang
Gæster melder deres ankomst i receptionen. Receptionen meddeler lejer at de har en gæst.
Lejer er ansvarlig for gæsten indtil gæsten forlader Codanhus.
Leverandører, bude og lign. afhentes altid af lejer i receptionen.
4. Lejers adgang/indbrudssikring
Kontakt receptionen for samlet husorden.
5. Lejemålet
Kontakt receptionen for samlet husorden.
6. Fællesarealer
Anvendelse og færdsel på fællesarealer skal altid ske med respekt for øvrige lejere, og på en måde hvor man ikke er til gene.
Efter endt anvendelse af et område skal der ryddes op, evt. stole sættes på plads, evt. affald, kaffe kopper, glas, tallerkener mv. fjernes.
Et område skal altid efterlades pænt, ryddet og klar til næste bruger.
7. Events
Ejendommen tilbyder at lejere kan leje fællesarealer til særarrangementer/events mod forudgående godkendelse fra kantinen/ejendommen.
Lejer skal tåle øvrige lejeres færdsel på eventområdet under afholdelse. Events må ikke være til gene for øvrige lejere. Enhver omkostning til events påhviler afholdene lejer, ligesom lejer skal sikre og betale for rengøring, reetablering mv. direkte efter events afslutning, altså uden uhindret ophold.
8. Kantine
Kantinen tilbyder morgenmad og frokost samt takeaway. Hertil kan der bestilles mødeservice, frugt etc.
Personalerestauranten har åbent fra mandag til fredag.
Morgenmad 07:30-10:00
Frokost 11:00-13:30
Personalerestauranten har lukket flg. dage:
- Helligdage
- 1. januar
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
- 5. juni, grundlovsdag
- 24., 25., 26. december
- 31. december
Ønskes der at afholde arrangementer i kantinen eller at tilkøbe frugt, mødeservice eller andet kan kantinen kontaktes for videre dialog.
9. Rygning
Rygning i ejendommen er forbudt, dette inkluderer også rygning ved hovedindgangen.
Rygning skal altid foregå på en måde, der ikke er generende for offentligheden, lejere eller ejendommen.
Askebægre skal altid anvendes.
10. Cykler
Cykler skal parkeres i den dertil etablerede cykelparkeringsplads langs naboskel.
Cykler må ikke placeres på en måde, hvor de er til gene for ejendommen eller dens lejere, gæster eller offentligheden.
Cykler må ikke medbringes ind i ejendommen eller på ejendommens fællesarealer.
11. Parkering
Receptionen kan hjælpe med registrering af gæsters parkering. Dette er kun gældende på forpladsen. Det er alene gæster, der kan benytte gæsteparkering. Personer med fast tilknytning til huset skal bruge parkeringskælderen eller betale for parkering på forpladsen.
Ejendommens forplads og p-kælder er udlejet til et eksternt p-selskab og parkering sker mod betaling. Enhver aftale om parkering skal laves direkte med det til enhver tid værende p-selskab, og er ejendommen og udlejer uvedkommende. Evt. bøder kan ikke refunderes af ejendommen, udlejer eller reception.
12. Fundne genstande
Findes der efterladte effekter – indleveres det til receptionen.
Fundne personlige genstande gemmes i 30 dage, hvorefter det afleveres til politiet. Ejendommen, receptionen, rengøringspersonale mv. kan ikke drages til ansvar for forsvundne effekter.
13. Brand og ambulance
Brug af åben ild/stearinlys er forbudt i hele ejendommen – alle lejemål. Færdsel på og anvendelse af ejendommen skal altid ske på en sikker og hensynsfuld måde.
Ved behov for akut hjælp/ læge /ambulance mv.
1: Ring 112
2: Informer receptionen
Brand
Lejer bør altid have informeret medarbejdere omkring instruks ved brand, og alle medarbejdere bør være bekendt med flugtveje og evakueringsinstruks.
Det anbefales at hver enkelt lejer danner en sikkerhedsorganisation, der bl.a. sørger for at evakuering sker roligt og planmæssigt og at alle kommer ud af bygningen.
Ved evakuering skal disse instruktioner følges:
- Når alarmen sker – forlad straks bygningen
- Bevar roen
- Få alle med ud
- Benyt brandtrappen – nærmeste røgfrie flugtvej
- Elevator må aldrig benyttes under evakuering
- Gå til samlingspladsen foran Codanhus
- Afvent videre information
Ved fejlalarm opkræver Københavns Brandvæsen et beløb for unødig udrykning. Beløbet vil blive opkrævet hos den lejer, der har forårsaget alarmen.
Brandøvelse
Mindst en gang årligt afholdes uden varsel brandøvelse i ejendommen.
Hjertestarter
Der er hjertestarter til rådighed i receptionen, caféen samt i elevatorerne i højhuset.
14. Videoovervågning
Udvalgte fællesarealer er videoovervåget. Det er alene ejendommen, der har adgang til optagelser. Optagelser gemmes i op til 30 dage.
15. Støj
Lejer har pligt til at medvirke til begrænsning af støjgener mest muligt og tage hensyn til øvrige lejere. Støjende arbejder herunder boring af huller skal foregå uden for tidsrummet 8.00 til 16.00.
16. Husdyr
Husdyr er ikke tilladt i ejendommen.
17. Øvrigt
Ejendommen kan når som helst ændre husorden, vilkår, regler, muligheder og service i større eller mindre omfang – uden indsigelsesret fra lejere. Ejendommen vil dog altid forsøge at evt. ændringer sker til mindst mulig gene for ejendommens lejere, men er dog ikke forpligtet hertil.
